Sådan fungerer rygsøjlen
Rygsøjlen eller rygraden har til opgave at understøtte hele kroppen, være i stand til at bøje og vride i alle retninger og på samme tid beskytte de meget vigtige strukturer, som for eksempel de nerver, der løber igennem den. Derudover skal den holde hele livet. Ingen menneskeskabte konstruktioner kan bare tilnærmelsesvis leve op til sådanne krav, så det er næppe overraskende, at der kan opstå problemer fra tid til anden.
Rygsøjlen
Ryghvirvler
Den menneskelige rygsøjle består af knogler, der kaldes ryghvirvler. De sidder oven på hinanden og holdes sammen af stærke ledbånd. På den måde danner de rygsøjlen. Der er syv halshvirvler, tolv ryghvirvler i den øvre og midterste del af ryggen og fem lændehvirvler i den nederste del af rygsøjlen. Den femte lændehvirvel kaldes L5 og sidder på korsbenet, som hænger sammen med halebenet. Korsbenet består af flere hvirvler, som er sat sammen. Korsbenet er en trekantet knogle, og to af dens 'spidser' hænger sammen med bækkenet, som er den 'knoglering', der bærer overkroppen, og som til gengæld understøttes af hofterne.
> Diskusser: Rygsøjlen er ikke en stiv struktur. Den kan bøje og vride, fordi der ligger smidige puder eller 'diskusser' mellem hver ryghvirvel. Hver diskus er en flad, kikseformet struktur med en geléagtig kerne, og en ekstremt stærk overflade, som kaldes annulus.
> Facetled: Ryghvirvlerne er også sat sammen med hinanden ved hjælp af små parvise led, der ligger bag på rygsøjlen, et på hver side. De kan blive påvirket af overanstrengelse eller almindelig slitage og kan udvikle hævelser i knoglen, der så trykker på nerver.
> Netværk af nerver: Nervesystemet kan minde om et telefonnetværk, som overfører beskeder fra hjernen til forskellige dele af kroppen og tilbage igen. Beskeder, der løber ned gennem nerverne, får muskler til at trække sig sammen og på den måde styre bevægelser, som for eksempel at gå. Beskeder, der føres op gennem nerverne, medbringer oplysninger om følelser, som senere når hjernen, så du fornemmer dem, for eksempel berøring og smerte.
Rygsøjlen eller rygraden er en helt utrolig konstruktion, der giver en enorm bevægelsesradius, mens den understøtter kroppen og meget vigtige strukturer, som for eksempel de nerver, der løber i den.
> Rygmarven og nerver: Et 'kabel' af nervevæv, kendt som rygmarven, går fra hjernen og ned igennem rygsøjlen inde i kanalen (spinalkanalen), der er dannet af ryghvirvlerne. Nerverødderne løber ud fra rygmarven og fortsætter et kort stykke inde i selve kanalen. De kommer så ud i par, en på hver side, fra siderne af rygsøjlen for at forsyne kroppen, armene og benene.
Rygsøjlen - set fra siden
Set fra siden har menneskets rygsøjle en veldefineret kurve. Rygsøjlen er ikke en stiv struktur; den er bøjelig og elastisk, fordi der ligger puder eller diskusser mellem hver ryghvirvel. Ryghvirvlerne hænger sammen med kraniet i toppen og bækkenet i bunden.
Rygsøjlen - set bagfra
Set bagfra er rygsøjlen en lodret søjle, der består af knogler, kaldet ryghvirvler, som sidder oven på hinanden. Ryghvirvlerne er nummererede, så tallet bliver højere, jo lavere ryghvirvlerne sidder:
Ryghvirvlerne er adskilt fra hinanden af smidige diskusser. Hver diskus er en flad, kikseformet struktur med en geléagtig kerne og en ekstremt stærk overflade (annulus).
Rygskader - hvad sker der?
Da rygmarven transporterer beskeder til og fra kroppen, kan en skade på rygmarven påvirke 'forbindelsen', hvilket kan medføre tab af eller ændring af følesansen, smerter og problemer med bevægelserne. Det sker, når mennesker bliver lammede efter en alvorlig ulykke.
Hvor mange lemmer der lammes, for eksempel om de kan bevæge armene og ikke benene, eller om alle fire lemmer er lammede, afhænger af, hvor rygmarven er blevet beskadiget.
Hvis skaden er i nakken, kan lammelse og mangel på følelse ramme både arme og ben. Men hvis skaden er i ryg- eller lændeområdet - under armniveau - påvirkes kun benmusklerne.
Heldigvis går de fleste rygproblemer kun ud over nerverne og normalt ikke rygmarven. Smerter kan opstå i selve ryggen på grund af direkte skader på ledbånd, sener, led og andre strukturer. Da de nerver, som forsyner disse væv i ryggen, også forsyner benene, kan patienter få en fornemmelse af, at smerterne er opstået i benene.
Derudover kan der være et tryk direkte på nerverne, som giver smerter, ændring af følesansen og svaghed i benene.
Ryggen er, som det fremgår, en meget kompliceret struktur. Når der er sket en eller anden skade, kan rygsmerter opstå af mange forskellige grunde. Det ville være nødvendigt med en meget grundig undersøgelse af, hvad der er sket i hvert enkelt tilfælde. Heldigvis aftager de fleste akutte tilfælde af rygsmerter, uden at der er behov for særlige former for tiltag.
Derfor er det i almindelighed ikke nødvendigt at foretage meget detaljerede undersøgelser for at finde den skade, der er årsag til problemerne. Når symptomerne er mere alvorlige og varer ved, bliver det dog vigtigt at finde ud af, præcist hvad der er galt. Det kan så være påkrævet at lave grundige undersøgelser og foretage analyser, herunder nogle af de nyere former for scanninger.
Ryghvirvlerne er adskilt fra hinanden af smidige diskusser. Hver diskus er en flad, kikseformet struktur med en geléagtig kerne og en ekstremt stærk overflade (annulus).
Værd at huske
- Rygsøjlen består af ryghvirvler, der er sat sammen med diskusser og facetled. Diskussen har en geléagtig kerne i midten og en ekstremt stærk overflade, som kaldes annulus.
- Smerter kan opstå fra skade på mange forskellige strukturer.
- Smerter overføres af nerverne. Måderne, som nerverne stimuleres på, er indviklede og afhænger af det bestemte væv eller den type nerve, som er blevet påvirket.
- Da de fleste akutte tilfælde af rygsmerter hurtigt aftager, er der normalt ikke behov for meget detaljerede analyser for at fastlægge den nøjagtige årsag.
Læs mere i Rygsmerter.
|
