Prostataproblemer
Prostata kaldes på dansk for blærehalskirtlen. Hvad er det for en størrelse? De fleste har hørt om den, men ved ikke, hvad den gør godt for, og en del mennesker ved end ikke, hvor den befinder sig. Selv fagfolk mangler fuld forståelse af dens funktioner. Der er stadig meget, vi skal lære om prostata og de sygdomme, der rammer den.
Prostata er en kirtel, der ligger lige under blæren. Kirtler producerer væske, og prostata danner en del af sædvæsken, som frigøres ved seksuel udløsning. For at fungere skal prostata have hormoner fra testiklerne. Hvis der kun er få mandlige hormoner, formindskes prostata. Kirtelvæske dannes i de ydre cellelag (epithel). I alle kirtler omgives de ydre cellelag af bindevæv (stroma). I prostata indeholder bindevævet muskelfibre, som kan indvirke på de symptomer, der opstår i forbindelse med sygdomme i prostata. De ydre cellelag og bindevævet vokser, hvis prostata forstørres. Hertil kommer, at prostata ikke er ét organ, men består af to dele, der rammes af forskellige sygdomme.
Man kan lettere forstå prostataproblemer og behandlingen af dem, hvis man forestiller sig, at prostata indeholder en indre og en ydre del (se nedenfor), som begge består af kirtler (epithel) omgivet af væv (stroma) med muskelfibre.
Prostatas to dele.
Prostatas placering i forhold til andre organer i underlivet.
Under og over prostata befinder der sig to vigtige lukkemuskler (sphincter). De kontrollerer blæren, og især musklen under blæren forhindrer udsivning af urin. De er også med til at udsende sædvæske ved seksuel udløsning.
Prostatas kirtler og bindevæv.
Hvorfor opstår der problemer med prostata?
Det er almindeligt, at prostata vokser med alderen. Det er især mænd over 50, der rammes. Prostataproblemer opstår ikke så meget på grund af prostatas størrelse, men fordi prostata omslutter urinrøret (urethra). Når prostata forstørres, klemmes urinrøret, og nederste del af urinblæren (blærehalsen) forsnævres. Tilstanden resulterer i et langsommere urinflow, hvilket medfører problemer med at tømme blæren, også kaldet obstruktion.
Obstruktive symptomer
Da obstruktion opstår gradvist, mærker mange mænd det ikke. De lægger måske mærke til, at urinstrålen bliver slap og ikke så kraftig, som da de var yngre.
Efterhånden som deres tilstand forværres, bliver det vanskeligt for dem at igangsætte vandladningen, og urinflowet bliver langsommere mod slutningen, hvilket undertiden ender med efterdryp af urin. Man kan have en fornemmelse af, at blæren ikke er helt tømt, og at der stadig er urin i blæren.
Irritative symptomer
Obstruktive symptomer er måske ikke så generende. Blæren skal imidlertid arbejde hårdere for at overvinde obstruktionen, og efterhånden kan det påvirke dens funktion. Hos nogle mænd resulterer det i irritative symptomer, at blæren let føles overfyldt. De har behov for hyppig vandladning og har en stærk vandladningstrang, der kan blive så uimodståelig, at de ikke kan holde på vandet. Hvis symptomerne optræder om natten, og der er tale om trang til natlig vandladning (nattevæderi), kan der opstå problemer med at få søvn nok.
Det er til stor gene for den mand, der rammes. Han er nødt til at undgå lange rejser. Han skal planlægge indkøbsturen, så den passerer de lokale toiletter. Samtidig er det vanskeligt at opnå forståelse for problemerne hos familie, venner og kolleger.
Lukkemuskler omkring prostata forhindrer udsivning af urin og udsender sæd ved seksuel udløsning.
Ofte er familie og venner mere opmærksomme på problemet end patienten, der accepterer symptomerne som noget naturligt og indretter sine aktiviteter efter dem.
Normal og forstørret prostata, der spærrer for blæren.
I mange tilfælde er det ægtefællen, der sender patienten til lægen, fordi nattesøvnen forstyrres af hans gentagne toiletbesøg.
Obstruktive symptomer opstår, når prostata spærrer for blæren
- Slap urinstråle
Urinen strømmer med mindre kraft. Strålen bliver slap. Undertiden blot en lodret streg.
- Forsinket igangsættelse
Det er vanskeligt at få vandladningen i gang.
- Efterdryp
Urin kommer ud som småsprøjt eller efterdryp, fordi urinflowet fortsætter efter den egentlige vandladning. Undertiden kommer det til endnu en vandladning (pis en deux).
- Ufuldstændig tømning
Efter tømning af blæren føles det, som om der stadig er urin tilbage.
Akut urinretention
Undertiden vil en mand med forstørret prostata pludselig opdage, at han slet ikke er i stand til at tømme sin blære. Urinen holdes tilbage, blæren fyldes og bliver meget øm. Denne tilstand kaldes akut urinretention.
Der kan være flere årsager til akut urinretention. Det er en almindelig komplikation i forbindelse med kirurgiske indgreb. Det kan også udløses af, at man er sengeliggende i en periode.
Nogle mænd udvikler akut urinretention, hvis deres blære bliver overfyldt, f.eks. under en lang rejse, hvor de ikke har mulighed for at komme på toilettet.
Alkoholholdige drinks fylder blæren usædvanligt hurtigt, og kombineret med kulde kan det let medføre akut urinretention.
Samtidig med irritative symptomer opstår der undertiden en følelse af, at der stadig er urin i blæren, selv om den er blevet tømt.
Ofte er der ingen klar årsag til urinretention. Det kan ramme mænd, der hidtil ikke har haft alvorlige problemer eller kun har oplevet de mindre generende obstruktive symptomer. Urinretention kan forårsages af ”vanddrivende” midler (diuretika), der ordineres ved hjerte- og lungesygdomme for at fjerne væske fra kroppen. Det kan også opstå i forbindelse med en lettere infektion eller noget andet, der får prostata til at hæve.
Kronisk urinretention
Smertefri urinretention (kronisk urinretention) er en proces, der kan vare måneder eller år. Blæren fyldes langsomt op, indtil den er fire til fem gange så stor som normalt. Mænd lægger normalt ikke mærke til, at det sker, men den overfyldte blære kan lække urin, så man bliver våd. I sjældne tilfælde kan trykket i blæren stige, hvilket kan skade nyrerne. Selv om de færreste mænd med prostataproblemer vil opleve nyresvigt, er det vigtigt at undersøge nyrerne. Sættes der ind på et tidligt stadie, kan den rette behandling føre til fuld helbredelse.
Forstørret prostata, der viser, hvordan den ydre del af
kirtlen presses sammen til en tynd skal.
Andre komplikationer
Hvis blæren ikke tømmes ordentligt, kan den tilbageblevne urin blive inficeret eller danne krystaller, som udvikler sig til blæresten. Inficeret urin kan give brændende smerter ved vandladning (dysuria).
I tilfælde af gentagne infektioner kan en prostataoperation komme på tale, men infektioner kan også være symptomer på betændelse i prostata (prostatitis, se side 35). Undertiden kan der opstå blødning på grund af prostatas størrelse, men det er mere sandsynligt, at der er andre årsager til blødningen. Blødninger skal derfor altid undersøges nøje. I enkelte tilfælde kan gentagne blødninger give anledning til operation af prostata.
Hvorfor vokser prostata?
Godartet forstørrelse af prostata, BPH
Prostata vokser med alderen hos de fleste mænd. I mikroskop kan man se denne godartede (ikke kræftbetingede) forstørrelse som forandringer, der går under betegnelsen godartet forstørrelse af prostata (benign prostatahyperplasi, forkortet BPH). Den præcise årsag til forstørrelsen er ikke klarlagt. Der er en sammenhæng med alder og mandlige kønshormoner. Sygdommen opstår ikke hos mænd, der er blevet kastreret som børn eller unge. Prostata er forstørret hos de fleste mænd over 80, og det giver symptomer hos omkring halvdelen af dem.
Når prostata vokser, vokser både det ydre cellelag og bindevævet (se side 5-6). Undertiden er kirtlen ikke meget større, og symptomerne synes at stamme fra muskelsammentrækninger i bindevævet, hvilket presser blæreåbningen og urinrøret sammen.
BPH begynder i den indre del af kirtlen (se side 6). Når den indre del forstørres, presses det ydre lag sammen til en tynd skal (en såkaldt capsula). BPH spredes aldrig uden for kirtlen. Uanset, hvor meget prostata vokser, forbliver den inde i skallen, ligesom en kastanje i sin skal. En kirtel med BPH føles gummiagtig og har en glat og jævn overflade. Medmindre de tidligere beskrevne symptomer opstår, vil patienten ikke mærke noget unormalt, blot fordi prostata er forstørret.
Prostatakræft
Prostata er et af de organer, der kan udvikle kræftsvulster. De opstår som regel i den ydre del af kirtlen (se side 5) og blokerer ikke nødvendigvis for urinrøret. Mange mænd med kræftsvulster har imidlertid også BPH i den indre del af kirtlen. Det er ofte symptomerne fra denne BPH, der fører til en opdagelse af kræften. Det ydre lag af kirtlen omgives af et tyndt lag væv (lidt forvirrende også kaldet capsula). I begyndelsen forbliver svulsten inde i dette ydre vævslag, men efterhånden som den forstørres, spreder den sig via vævslaget til det øvrige væv omkring prostata. Den kan også sprede sig via celler, der bryder ud af den. De opfanges af lymfekirtlerne nær prostata, og dér kan de udvikle dattersvulster (metastaser). Kræftsvulsten kan også spredes via blodkarrene, ofte til rygsøjlen og bækkenet.
Prostatakræft i den ydre del af prostata.
Prostatitis
Betændelse i prostata (prostatitis), der er forårsaget af infektion eller andet, er en almindelig sygdom, der kan opstå i alle aldre. Undertiden er symptomerne de samme som ved blærebetændelse, f.eks. en brændende smerte ved vandladning. Hos ældre mænd kan prostatitis forårsage en pludselig forværring af prostatasymptomerne. Hos andre er der kun få symptomer, hvilket gør det vanskeligt at diagnosticere prostatitis. Læs mere om prostatitis på side 35.
Værd at huske
-
Man skelner imellem obstruktive og irritative symptomer.
-
De mest almindelige lidelser er godartet forstørrelse af prostata (BPH), prostatakræft og prostatitis.
Læs mere i hæftet Prostata.
| 