Indledning
Kolesterol er en type fedt (lipid), der findes i dit blod. Har du et højt kolesterolniveau i blodet, vil risikoen for, at du udvikler hjerte-kar-sygdomme, være forøget. Hjerte-kar-sygdomme er en af de almindeligste dødsårsager i Europa, Nordamerika og Australien.
I Danmark dør hvert år ca. 20.000 mennesker af hjerte-kar-sygdomme. Hjerte-kar-sygdomme er årsag til 36 procent af alle dødsfald og 24 procent af dødsfaldene i alder sgruppen under 75 år. I aldersgruppen under 75 år er hjerte-kardødsfald næsten dobbelt så hyppige for mænd som for kvinder. Hjerte-kar-sygdomme er især udbredt i den vestlige verden, hvor livsstil og kostmæssige faktorer er en medvirkende årsag. Inden for Europa er hyppigheden af hjerte-karsygdomme højere i Nordeuropa end i middelhavsområdet, og denne forskel menes at være et resultat af kostmæssige faktorer. Hyppigheden af hjerte-kar-sygdomme steg efter 2. verdenskrig, men er nu faldende i Danmark. Derimod stiger hyppigheden i udviklingslande som f.eks. Singapore, Malaysia og Østeuropa.
For meget kolesterol kan føre til forsnævring og blokering af arterierne. Hjerte-kar-sygdomme er ofte et resultat af forhold, der har forsnævret de arterier, kaldet hjertets kranspulsårer (arteriae coronariae), som forsyner hjertet med blod, heraf udtrykket coronar hjertelidelse. Forsnævringer af disse arterier kan begrænse eller helt blokere blodforsyningen til din hjertemuskulatur, og begge dele kan føre til en hjertelidelse. Karforsnævring kan også opstå i andre dele af kredsløbet. Hvis blodforsyningen til din hjerne bliver påvirket, kan der opstå en form for slagtilfælde. Hvis det derimod er de arterier, der forsyner den nedre halvdel af kroppen, som bliver blokeret, kan det udvikle sig til en form for koldbrand (gangraena sinilis), dvs. lokal celle- og vævsdød. Sådanne blokeringer kan også svække hovedpulsåren i din krop (aorta), og dermed medføre at pulsårens vægge udvides (dilaterer), dette kaldes aneurisme. Pulsårens vægge kan i den forbindelse briste, med katastrofale konsekvenser til følge. I resten af dette hæfte benyttes udtrykket hjerte-kar-sygdomme både om coronare hjertelidelser og hjerte-kar-sygdomme i almindelighed.
Processen, der fører til blokering eller svækkelse af arterierne, kaldes åreforkalkning (arteriosklerose). I de tidlige stadier udvikles striber af fedt, indeholdende kolesterol, i arterievæggene, og det kan ske fra slutningen af teenage-alderen og fremefter. Fedtstriber er ikke normalt, men de skaber ikke problemer i sig selv, og de kan forsvinde igen. Men fedtstriberne kan udvikle sig yderligere og fremprovokere en uigenkaldelig forandring i arterievæggene, der fører til dannelsen af fibrøst væv, i stil med arvæv, omkring kolesteroldepoterne. Disse forandringer indtræffer ikke hos alle, men de er mere almindelige med alderen.
Disse forandringer påvirker relativt små områder i arterierne, og de viser sig på indersiden af arterierne som belægninger. Fibrøse belægninger er sværere at komme af med end fedtstriber. Belægningerne kan føre til forsnævringer i arterierne, så en mindre mængde blod, og dermed måske en utilstrækkelig mængde ilt, når ud til visse dele af kropppen.
Andre komplikationer kan indtræffe, som f.eks. brud på de fibrøse belægninger, hvilket igen kan medføre dannelsen af en blodprop i arterien. Din arterie kan blive fuldstændig blokeret, hvis dette indtræffer, og hvis der ikke findes andre blodforsyninger til den pågældende del af kroppen, vil noget af vævet dø (infarkt), og det kan igen føre til et hjerteanfald, et slagtilfælde eller koldbrand.
Forskellige hjertelidelser
De hjertelidelser, der skyldes forandringer i de arterier, der forsyner hjertet med blod (kranspulsårerne), er følgende:
> Angina: Brystsmerter der kommer ved fysisk anstrengelse og atter forsvinder, når man slapper af. Angina kommer af en delvis blokering af arterien, der betyder, at utilstrækkelige mængder af iltrigt blod når frem til hjertemusklen, når behovet stiger.
> Hjerteinfarkt: Alvorlige brystsmerter, der optræder, når dele af hjertemuskulaturen dør. Det er sædvanligvis et resultat af, at en arterie er blevet fuldstændig blokeret, så intet blod kommer frem til det berørte væv.
> Arytmi: Unormal hjerterytme, der kan optræde som et resultat af skader i hjertet, og som kan opleves som hjertebanken.
>Hjertesvigt: Nedsættelse af hjertets styrke. Det kan føre til ophobning af væske i kroppen med symptomer som åndenød og hævede ankler.
Risikofaktorer for hjertelidelser
Risikofaktorer er kendetegn, der hænger sammen med øget forekomst af en sygdom. Du kan reducere risikoen for, at du udvikler en hjertekar-sygdom, ved at reducere risikofaktorerne (dvs. ved at holde op med at ryge, ved at reducere din vægt osv.). Der er dog visse risikofaktorer, som man ikke kan ændre på, som f.eks. alder og køn.
Risikofaktorer, der ikke kan ændres
Blandt de risikofaktorer, som du ikke er i stand til at ændre på, findes tidligere tilfælde af hjertelidelser, alder, familiemæssig disposition for visse hjertelidelser og dit køn. Risikoen for at få et hjerteanfald er meget større blandt folk, der allerede har hjertelidelser end blandt personer, som ikke har hjertelidelser, og risikoen er ca. tre gange større hos personer, som har angina, og ca. seks gange større blandt personer som tidligere har haft et hjerteanfald.
Hjerteanfald er mere almindeligt hos ældre mennesker end hos yngre, ligesom det er mere almindeligt, hvis der tidligere har været tilfælde af hjerteanfald i familien. Mænd har større risiko for at udvikle hjerteanfald tidligere i livet end kvinder. Vi kan ikke ændre på, hvem vores forældre er, hvad vores køn er eller vores tidligere historie, og vi kan heller ikke stoppe tidens gang. I Storbritannien er hjertelidelser mere almindelige hos folk af indisk afstamning end hos hvide. Denne etniske forskel er ikke helt afklaret, men den er til dels resultatet af, at der hos personer af indisk herkomst er en øget tendens til at udvikle sukkersyge (diabetes).
Selvom du ikke kan ændre på de nævnte risikofaktorer, vil risikoen for, at du får hjertelidelser, blive nedsat, hvis du forbedrer de risikofaktorer, der kan ændres. Så hvis du allerede har haft et hjerteanfald og samtidig har et forhøjet kolesterolniveau, så vil du sikkert få færre hjerteanfald og leve længere, hvis du skærer ned på mængden af fedt i din kost (se side 41).
Risikofaktorer, der kan ændres
Højt blodkolesterolniveau, cigaretrygning og højt blodtryk (hypertension) hænger alle sammen med en øget risiko for hjertelidelser. Hvis du har en af disse "svagheder", vil risiko en for, at du udvikler hjertelidelser, være 2,5 til fire gange større. Hvis du har flere af disse faktorer, kan du gange risikoen med sig selv. Risikoen for én, der har forhøjet blodtryk, ryger cigaretter og har et højt blodkolesterolniveau er omkring 30 gange større end for en ikke-ryger med normalt blodtryk og kolesterolniveau. Denne øgede risiko kan nedsættes betydeligt ved at sænke blodtryk og kolesterolniveau, og ved at holde op med at ryge. Forhøjet blodtryk og rygning har ingen indflydelse på kolesterolniveauet, men begge disse faktorer er ligesom kolesterol med til at beskadige arterierne.
Både hos personer med type 1 sukkersyge og type 2 sukkersyge er der en større hyppighed af lidelser i arterierne, og disse personer har derfor også større risiko end andre for at få enten et hjerteanfald eller et slagtilfælde. Omhyggelig behandling af sukkersyge vil reducere denne risiko, men det er også vigtigt at se på alle de andre risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme, der måtte være til stede. F.eks. er unormale niveauer af fedt i blodet og forhøjet blodtryk mere udbredt hos personer med sukkersyge end hos andre (se side 24).
Fedme øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, især hvis fedtet mere sidder omkring underlivet end på skuldre og lår. Livsstilsfaktorer som en fedtrig kost og mangel på motion har også stor betydning. En anden risikofaktor er høje forekomster af specielle proteiner i blodet; proteiner, der kan fremme dannelsen af blodpropper - de kan opdages med en blodprøve.
Medfører høje blodkolesterol niveauer hjerte-kar-sygdomme?
Det korte svar er ja af følgende årsager:
- Mennesker udvikler hjerte-kar-sygdomme, mens disse sygdomme ikke forekommer hos andre dyrearter under normale forhold, og mennesker har højere kolesterolniveauer end andre dyr. Hvis kolesterolniveauet hæves kunstigt hos forsøgsdyr, vil de kunne udvikle åreforkalkning.
- Der er sammenhæng mellem blodkolesterolniveauet og risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Kurven viser flere tilfælde af hjerte-kar-sygdomme hos de personer, hvis blodkolesterolniveau ligger over fem millimol kolesterol per liter blod (sædvanligvis forkortet mmol/l. Millimol er en måde at udtrykke mængden af et stof).
- Nogle mennesker fødes med en genetisk abnormitet i måden, hvorpå deres krop håndterer kolesterol. Abnormiteten findes i flere varianter, hvoraf den mest almindelige er familiær hyperkolesterolæmi (familiær betyder, at den er arvelig). Patienter med denne medfødte svaghed har ofte blodkolesterolniveauer, der er to eller tre gange højere end normalt. De har generelt meget større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme end andre mennesker (se side 23).
- Effektiv behandling af øget kolesterolindhold i blodet (hyperkolesterolæmi), med medicin kaldet statiner, reducerer tilfældene af hjertekar-sygdomme. Det betyder, at der er færre hjerteanfald og en langsommere udvikling af ændringerne i arterierne. Det øger den forventede levealder og nedsætter behovet for bypass-operationer i hjertets kranspulsårer (se side 37).
Tilsammen levner alle disse faktorer kun ringe tvivl om, at høje kolesterolniveauer i blodet medfører hjertelidelser.
Risikofaktorer for slagtilfælde
Der findes to hovedkategorier af slagtilfælde. Den ene type forårsages af en blødning (hæmorrhagia) i eller omkring hjernen, og den anden type skyldes en blokering af en af de arterier, der forsyner hjernen med blod, og kaldes iskæmisk slagtilfælde. Forandringerne i arterierne, der forårsager et iskæmisk slagtilfælde, ligner de forandringer, der giver hjerte-kar-sygdomme, og mange af risikofaktorerne er de samme. Herunder øget alder, forhøjet blodtryk, eksisterende skader i arterierne og rygning.
Der er dog nogle forskelle. Hvis du har et stort forbrug af alkohol, er risikoen for, at du får et slagtilfælde, forøget. Blodkolesterolniveauet er en mindre risikofaktor, når det drejer sig om at få et iskæmisk slagtilfælde, end når det drejer sig om hjerte-kar-sygdomme. Dog vil risikoen for, at du får et slagtilfælde, også være lavere, hvis du effektivt får sænket et forhøjet kolesterolniveau.
Værd at huske
- Hjerte-kar-sygdomme er et resultat af lidelser i arterievæggene.
- En række faktorer er med til at øge risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
- Kolesterol sætter sig som fedtdepoter i beskadigede arterier og kan føre til forsnævringer i arterierne.
- Høje kolesterolniveauer i blodet er en risikofaktor for hjertelidelser. Styring af høje blodkolesterolniveauer kan reducere risikoen for iskæmiske slagtilfælde.
Læs videre i hæftet Kolestrol.
|
