Indledning
Vi er alle fra tid til anden i dårligt humør. Hvis for eksempel et parforhold går i stykker, kan vi blive chokerede, græde, miste appetitten, blive vrede og irritable, sove dårligt og blive ømtålelige og ængstelige. Normalt bliver humøret bedre efter nogle dage, og vi vender tilbage til vores normale livsførelse. Vi siger måske, at vi har været 'deprimerede', 'nede i kulkælderen', 'trætte af det hele' eller 'nedtrykte'.
Men dårligt humør som dette er ikke, hvad læger kalder depression. De anvender termen til at beskrive en alvorligere sygdom, som et menneske har haft i mindst nogle uger, hvor både kroppen og sindet bliver påvirket. Den kan opstå uden nogen umiddelbar påviselig grund og kan i nogle tilfælde være livstruende. Der findes ikke et enkelt symptom, som fortæller, om man blot er i dårligt humør eller har, hvad nogle mennesker kalder, en 'klinisk depression"'. Mange af symptomerne ligner hinanden, men når man har en depression, er de normalt mere intensive og varer længere.
En simpel tommelfingerregel er, at hvis dit dårlige humør påvirker alle aspekter af dit liv, varer i to uger eller får dig til at gå med selvmordstanker, så skal du søge hjælp. Prøv at huske på, at depression er en sygdom, som kan behandles, og at du vil få det bedre med tiden.
Halvfems procent af mennesker med depression bliver behandlet af deres praktiserende læge, og du skal ikke være bekymret for, at han eller hun vil betragte det som et svaghedstegn. Familielæger har års erfaring i at håndtere depressioner og er uddannet til at stille diagnosen og behandle sygdommen. De kan udskrive medicin, men vil sandsynligvis også fortælle dig om selvhjælpsorganisationer, rådgivning, psykologhjælp eller afslapningsteknikker. Du vil måske få gode råd om, hvordan du kan blive mindre stresset, eller hvordan du lærer at leve med et dødsfald eller et andet tab. Praktiserende læger er en guldgrube af information.
Men hvis du ikke føler, at du kan tale med din læge, så tal med en ven. Du vil blive forbavset over, hvor mange mennesker, der har kendskab til depression enten som førstehåndsviden, eller fordi de kender en, der har været depressiv. De kan være i stand til at støtte dig og give dig gode råd, og selvom de kun lytter, hjælper det normalt at tale med nogen.
|
