Hvad er depression?
Depression er en sygdom i sindet og kroppen. De fleste mennesker har både fysiske og psykologiske symptomer, men hvordan de helt præcist arter sig, er individuelt fra person til person. De forskellige symptomer vil være mere eller mindre fremtrædende i den enkeltes sygdom. Nogle mennesker føler slet ingen symptomer, men begynder at opføre sig anderledes - for eksempel kom en tidligere lovlydig kvinde til min klinik; hun var begyndt at stjæle, når hun blev depressiv.
Psykologiske symptomer
> Dårligt humør: Til trods for anvendelsen af ordet depression, er alle med sygdommen ikke nedtrykte. Nogle er ængstelige, andre siger, at de ikke har nogen følelser, og nogle har ingen humørsvingninger, men går til lægen med uforklarlige fysiske symptomer eller med en ændring i adfærden.
Dårligt humør ved depression er meget mere intensivt, end den følelse man har, når man er skuffet eller træt af det hele. Det er en vedvarende følelse af tristhed, tomhed, tab og frygt. Nogle siger, at det er som at leve med en sky over hovedet, og at det styrer hele deres liv. Ved moderat eller svær depression er det dårlige humør ofte værre om morgenen og bliver lidt bedre i løbet af dagen - selvom det aldrig forsvinder. Dette kaldes dagvariation. Dårligt humør gør det umuligt at glæde sig over noget som helst, og man kan endda miste lysten til at dyrke sine fritidsinteresser. Intet kan gøre en glad. Læger kalder dette symptom anhedonia.
Ved nogle mildere depressioner kan det dårlige humør være værre om aftenen end om morgenen, og der kan komme en god dag indimellem. Disse er dog i fåtal i forhold til de dårlige dage. Hvis depressionen er mild, kan man være i stand til at nyde andre menneskers selskab - selvom man uden stimulering hurtigt ville blive desillusioneret igen.
Med det dårlige humør kommer en tendens til at græde oftere ved den mindste påvirkning eller endda uden nogen som helst påvirkning.
> Angst: Når vi føler os truede, frigøres et hormon, der kaldes adrenalin, og blod bliver ført til vores muskler og hjerne, så vi kan tænke hurtigt og flygte, hvis vi er nødt til det. Vi føleros urolige, nervøse og spændte, men hvis intet sker, går følelsen over i løbet af nogle få minutter. Hos en person, der er depressiv, kan disse angstfølelser vare i måneder. Nogle mennesker vågner om morgenen med en voldsom følelse af angst, fordi de frygter dagen, der kommer. Angst kan overskygge dårligt humør og være det mest fremtrædende symptom ved depression. Hvis man har angst, kan man opleve, at man bliver irritabel og vrisser meget, hvilket er svært for andre mennesker at leve med, ligesom det er svært for en selv.
> Mangel på følelser: Nogle mennesker, der er alvorligt depressive, siger, at de fuldstændig har mistet deres følelser, og det er et af de mest foruroligende symptomer ved depression. De føler sig bedøvede. De kan ikke græde og føler det, som om der ikke er nogen tårer tilbage. De kan føle, at de ikke er en del af verden, fordi de ikke synes, at de har følelser. De kan føle sig fjerne over for og ligeglade med selv mennesker meget tæt på dem selv, som deres livsledsager, familie eller børn.
> Depressiv tankegang: Menneskers tankegang ændres, når de lider af depression. De ser anderledes på verden, og alt ses i et negativt skær. Dette fordrejede syn forstærker ganske enkelt depressionen.
De vil måske bebrejde sig selv uheldige begivenheder, mere end de skulle, samtidig med at de ikke giver sig selv lov til at være stolte over de ting, de har gjort godt. De ting, de har gjort godt igennem hele livet, er glemt, og de dårlige bliver livligt husket og blæst op til noget helt ude af proportioner.
De kan opleve, at de fokuserer på den negative detalje og helt overser helheden. For at give et ekstremt eksempel vil en, der har klaret en eksamen med 99 procent rigtige svar, kunne overse det gode resultat og fokusere på den ene procent, der var forkert.
De kan også begynde at drage negative konklusioner og drage generelle konklusioner ud fra en enkelt begivenhed. For eksempel behandlede jeg engang en model, der syntes, at hun var grim og troede, at alle hadede hende, fordi en mand, der var gået forbi hende på gaden, så underligt på hende.
Den slags negative tankemønstre er nedbrydende. De fører til bekymringer, mangel på selvtillid og følelsen af ikke at være noget værd, og ens verden bliver fyldt med dystre tanker, tvivlen på sig selv og ængstelser. Dette resulterer i, at man føler sig endnu mere depressiv eller angst, og en ond cirkel starter.
> Koncentrations- og hukommelsesbesvær: Hvis man er optaget af bekymringer og depressive tanker, kan det være svært at tænke på noget som helst andet. Man kan føle, at det er svært at koncentrere sig, og det giver problemer. Man skal koncentrere sig om noget for at huske det, så det er ikke overraskende, at dårlig koncentration og hukommelsesbesvær følges ad. Koncentrationsbesvær medfører også ubeslutsomhed og uopmærksomhed; man kan føle sig forkludret og forvirret. Det kan være så alvorligt, at det bliver forvekslet med demens.
> Vrangforestillinger og hallucinationer: Hvis man bliver alvorligt depressiv, kan tankerne blive så fordrejede, at man mister sin realitetssans. Ens hjerne kan spille en et puds, og man kan endda frygte, at man er ved at blive skør. Det er man ikke; man er alvorligt depressiv og vil få det bedre med behandling. Vrangforestillinger kan forekomme ved svær depression; heldigvis er de sjældne, fordi de er så pinefulde.
En vrangforestilling er en forkert tanke, der fastholdes af den person, som har den. Ved depression afspejler og forstærker vrangforestillinger det depressive humør, som det skete med James, som jeg behandlede for nogen tid siden. Han troede, at han skulle melde sig selv til politiet, fordi han ved et uheld for fem år siden havde forladt en butik uden at betale for et æble. Han troede, at politiet ledte efter ham, og at der ikke var nogen udvej. Hen troede, at han havde bragt skam over sin familie, og at han var værdiløs. Det var svært at få ham overbevist om, at han ikke var samfundets fjende nummer et, at enhver kunne begå en fejl, og at ingen ville bekymre sig over det.
Andre mennesker tror, at de er de mest ondskabsfulde personer i verden, eller at folk vil af med dem, fordi de er så slemme. Nogle mennesker tror, at de slet ikke har nogen penge; andre, at de er ved at gå i forfald, eller endda at de er døde. Der er lige så mange typer af vrangforestillinger, som der er ideer i det menneskelige sind, men de afspejler alle sammen det depressive humør og den depressive tankegang.
Hvor vrangforestillinger er forkerte tanker, er hallucinationer opfattelse af ting, der ikke er der - normalt lyde. For eksempel hører nogle alvorligt depressive mennesker stemmer, når der ikke er nogen til stede. Stemmerne lyder som mennesker i rummet, der taler til dem og er skræmmende livagtige. Stemmerne kan kritisere dem eller fortælle dem, at de er slemme. Stemmerne forstærker depressionen. Nogle mennesker ser eller lugter ting, der ikke er der, men dette er sjældnere.
> Selvmordstanker: Hvis man er langt inde i depressionen, ser fortiden dårlig ud og fyldt med fejltagelser, nutiden er rædselsfuld, og man frygter fremtiden. Nogle beslutter sig for, at livet ikke er værd at leve, at alle ville være bedre stillet uden dem, og at de burde tage deres eget liv.
Mange depressive mennesker tænker på selvmord - selvom det kun kan være en forbigående tanke. Mange overvejer faktisk ikke at begå selvmord, men går i seng om aftenen og håber på, at de ikke vil vågne op igen og på den måde slippe væk fra den skrækkelige tortur, det er at leve.
De fleste mennesker finder ud af, at de ikke kan begå selvmord, måske fordi det ville være for drastisk eller på grund af, hvordan det ville påvirke deres familie eller på grund af en religiøs tro. Nogle mennesker konkluderer, at de ikke har gjort det, fordi de er kujoner, og det får dem til at føle sig endnu mere skamfulde og depressive.
Hvis du tænker på at begå selvmord, er der en risiko for, at du gør det. Søg øjeblikkelig hjælp: gå til lægen, ring til lægevagten, gå på skadestuen, henvend dig til et forebyggelsescenter, eller ring til Livslinien eller en anden hjælpende institution (se nyttige adresser på side 54). Depression kan behandles.
|
