Indledning
En allergi er immunsystemets reaktion på en substans, der normalt er harmløs. En allergisk reaktion volder skade på den ramte person i større eller mindre omfang. Antallet af personer, der er ramt i Danmark, er steget dramatisk siden starten af 1970'erne, og det fortsætter med at stige. Hen ved hver fjerde person i Danmark lider nu af et medicinsk problem, der er forårsaget af eller har tilknytning til allergi. Det forudses, at en lignende stigning vil dukke op i den tredje verden i takt med, at de bliver mere vestligt påvirkede.
Det er, fordi mange af de faktorer, man mener, der er ansvarlige for stigningen, er relateret til den vestlige livsstil. Disse faktorer inkluderer vores unaturligt forfinede kost, den tidlige introduktion af visse fødevarer i spædbørnskosten, vores boligindretning, populariteten af indendørs kæledyr med pels, vores forøgede påvirkning af kemikalier, der kan forårsage allergier, husholdninger, der består af et mindre antal personer og passiv rygning. Mange af disse faktorer synes i særlig grad at påvirke små børn.
De mest almindelige sygdomme, hvor allergi spiller en rolle, er astma, høfeber (også kaldet allergisk rhinitis), allergier, der påvirker huden (inklusive eksem og kontaktdermatitis) og fødevareallergi.
Astma forårsager tilstande med hvæsen, hoste og åndenød, der kan blive udløst af en række ting, inklusive en almindelig forkølelse, fysisk aktivitet, kontakt med pelsdyr, et højt pollental og passiv rygning. Det er et hyppigt problem hos børn. Det rammer hen ved hvert syvende barn i skolealderen. Astma er en anelse mindre almindelig hos voksne, idet den rammer cirka hver tiende, men er stadig en hovedårsag til svagelighed. Mange undersøgelser har bekræftet, at astma bliver mere almindelig, men man ved ikke meget om, hvorfor det er sådan.
Høfeber kan være en sæsonbetinget tilstand, der fremkalder symptomer i det sene forår og om sommeren eller kan give problemer hele året rundt. Symptomerne på tilstanden lyder måske ikke alvorlige - en løbende eller stoppet næse, øjne der løber i vand, kløe og nysen - men de kan gøre livet for dem, der lider af høfeber, til en plage og kan påvirke arbejde, studier og søvn. Det er vanskeligt at fastslå det præcise antal personer med høfeber, men det antages, at mellem 10 og 20 procent af Europas befolkning har høfeber på et eller andet tidspunkt i livet.
Hudallergier kan antage forskellige former. Den bedst kendte er nok eksem, men andre problemer som for eksempel kontaktdermatitis, nældefeber (kløende udslæt) og hævelser i ansigtet (angioødem) kan også skyldes allergi.
Selv om hudallergi kan ramme begge køn, er der især flere og flere kvinder, som udvikler nye allergier. Dette kan være, fordi gennemsnitskvinden bruger fem forskellige slags kosmetik og hudplejeprodukter på huden hver dag, og disse indeholder sandsynligvis omkring 100 forskellige kemikalier, der hver for sig kan fremkalde en allergisk reaktion.
Selv om en stor del af befolkningen tror, at de er allergiske over for mindst en fødevare, er det faktiske tal meget lavere - allergi bliver ofte med urette beskyldt for at fremkalde symptomer, der af natur ikke er ægte allergiske. I en dansk undersøgelse fandt man, at mindst et familiemedlem i 38 procent af almindelige børnefamilier rapporterede om fødevareallergi. Men kun to-tre procent havde en ægte fødevareallergi.
Der er imidlertid en række andre årsager til, at man ikke kan tåle en fødevare. En fødevare kan have været årsag til et tilfælde en enkelt gang, så derfor tror man, at den altid vil medføre et problem, og begrebet 'allergi' bruges ukorrekt for at beskrive, hvad der skete. En person kan udvikle ubehagelige associationer over for en bestemt fødevare (der korrekt kaldes fødevareaversion) og tror, at han eller hun er allergisk over for den - selv om han eller hun enten ikke har nogen symptomer overhovedet eller kun et begrænset tilfælde, når fødevaren indgår i kosten.
Problemet med fejldiagnose er ikke begrænset til fødevareallergi. Allergi ser ud til at være blevet moderne, især blandt unge kvinder. Dertil kommer, at nogle alternativbehandlere bruger test, der ikke er blevet videnskabeligt undersøgt, og disse test kan fejlagtigt stille diagnosen allergi. Den omhyggelige og præcise diagnose på allergiske problemer er vigtig af to årsager. For det første kan den, der lider af allergi, foretage omfattende ændringer i deres kost eller livsstil - i den tro, at de har en allergisk sygdom - og, hvis de ikke gør det, kan disse ændringer gribe ind i deres livskvalitet uden nogen grund. For det andet kan forkert rubricering af problemet afholde dem fra at opdage den virkelige årsag til problemet og finde den bedste behandling af det.
Dette hæfte forklarer, hvad der sker i kroppen, når der opstår en allergi, og hvordan man afgør, om allergi er problemet eller ej. Hæftet beskriver også de forskellige måder at diagnosticere allergi på og diskuterer de forskellige behandlinger, der findes. Til slut gives der nyttige oplysninger om, hvordan man kan leve med allergier.
Hvis du har et allergirelateret problem, skulle dette hæfte hjælpe dig med at finde vej igennem allergilabyrinten. Intet hæfte kan erstatte konsultation hos en læge, men ved at gøre dig bedre informeret og vel forberedt vil dette hæfte hjælpe dig til at få bedre kontrol med dine allergiske problemer og til at håndtere dem bedre.
Værd at huske
- Cirka hver fjerde person i Danmark er ramt af allergi.
- Allergi bliver ofte fejldiagnosticeret.
Læs videre i hæftet Allergi.
|
