Almindelige problemer med synet
Hos nogle mennesker fokuseres billedet ikke rigtigt på nethinden, og denne tilstand kaldes nærsynethed (myopi) eller langsynethed (hypermetropia). Andre mennesker ser måske et forvrænget billede pga. en bygningsfejl (astigmatisme). Disse almindelige problemer med synet kan nemt diagnosticeres ved rutinemæssige undersøgelser, og der kan for det meste kompenseres for dem med briller eller kontaktlinser. Alder en kan også have indflydelse på dine øjne og gøre det sværere for dig at se ting på klos hold - et problem med synet, der kaldes "gammelsyn" (presbyopi).
Øjenundersøgelse
Det er vigtigt at gå til regelmæssig kontrol af synet, som en del af dit almindelige helbredscheck, så dine øjne kan blive undersøgt både indvendigt og udvendigt. Det er en simpel og smertefri procedure, der består af test af dine synsmæssige evner, undersøgelse af øjet gennem mikroskop og måling af trykket i øjet (det intraokulære tryk). En øjenundersøgelse tager typisk 20 til 30 minutter og kombineres sædvanligvis med en måling af brydningsevnen (test af, om du har brug for briller) hos optikeren. Øjnenes bevægelser og koordination vil ligeledes blive undersøgt. Hvis synet er blevet uklart på grund af brydningsfejl (se herunder), kan der let rettes op på det ved, at optikeren forsyner dig med et par briller.
Hvis undersøgelsen hos optikeren giver anledning til mistanke om en øjensygdom (som f.eks. grå stær eller grøn stær), så vil optikeren henvise dig til en øjenlæge. Henvisningen koordineres sædvanligvis med din praktiserende læge. Synet måles ved hjælp af en standardiseret oplyst tavle (en Snellen-tavle). Test en udføres altid i en standardafstand på seks meter (selvom afstanden nogle gange opnås via et spejl). Det illustreres i figuren på side 15.
Hvis dit syn er normalt, skal du være i stand til at læse standard-seksmeters-linjen på seks meters afstand, og dit syn vil derfor blive angivet som 6/6. Hvis dit syn er nedsat, vil du måske kun kunne læse de større bogstaver over seksmeters-linjen, f.eks. de bogstaver en person med "normalt syn" er i stand til at læse på ni meters afstand. Dit syn vil i dette tilfælde blive beskrevet som 6/9. Tilsvarende, hvis du kun er i stand til at læse det øverste bogstav på tavlen på seks meters afstand, hvilket en person med normalt syn bør kunne læse på 60 meters afstand, så vil dit syn blive betegnet som 6/60, og det er ringe. Meter-systemet bliver benyttet i størstedelen af alle lande i verden, men i Nordamerika holder de stadig fast i måleenhed en fod frem for meter, og derfor vil betegnelsen 6/6 hedde 20/20 i Nordamerika. Synstest med Snellentavler er en meget nyttig standardmetode, der bliver brugt i hele verden, men den tager ikke højde for andre aspekter ved synets funktionalitet, f.eks. følsomhed over for kontraster og skarpt lys. Hvis det er nødvendigt, kan man foretage yderligere målinger hos en øjenlæge eller på hospitalets øjenklinikker.
Ud over øjensygdomme kan tegn på andre helbredsmæssige problemer, som f.eks. forhøjet blodtryk og sukkersyge, ligeledes opdages ved en rutinemæssig øjenundersøgelse, idet disse lidelser kan vise sig som forandringer i nethinden. Hvis de opdages i tide, kan lidelserne behandles og kontrolleres effektivt før komplikationer, som f.eks. tab af synsevne n, når at udvikle sig. Det er derfor en fornuftig sikkerhedsforanstaltning at få undersøgt øjnene mindst en gang hvert andet år.
Synsprøver er smertefrie og ukomplicerede og er sædvanligvis en todelt proces. Den første del er en objektiv test. Optikeren benytter et "retinoskop" til at sende en spaltet lysstråle ind i øjet, hvorefter der placeres korrigerende linser foran øjet indtil brydningsfejlen er neutraliseret. Herefter følger en subjektiv test, hvor linser bliver placeret i en prøveramme foran øjet. Der foretages herefter små ændringer i linserne, og patienten bliver efter hver ændring spurgt om ændringen betyder en forbedring eller en forværring af synet. Første del af undersøgelsen tager sig af synet på afstand, og herefter benyttes forskellige linser til at teste det nære syn, indtil både afstandssyn et og det nære syn er klart med de samme linser. Disse linser bestemmer, hvilke linser du skal have i dine briller.
Snellen-tavle – den viste tavle er kun til illustration
og kan ikke benyttes til at teste synet.
Hvis du kun har brug for briller til at se ting på lang afstand, vil du kun få distanceglas. Hvis du har brug for briller, når du både skal se på ting på kort og på lang afstand, kan du enten få bifokale linser i brillerne, eller du kan få separate distance -og læsebriller, afhængigt af dine individuelle ønsker og behov. Man kan desuden få varifokale linser. Det er linser med en gradvis overgang, der gør det muligt at se på ting på lang afstand gennem linsens øverste del, hvorefter linsen bliver gradvist stærkere nedefter for at understøtte et klart syn på kortere afstande. Disse varifokale linser er for nyligt blevet mere sofistikerede og har derfor opnået større popularitet. Trifokale linser er nu om dage relativt sjældne. De består af en tredelt linse, for hhv. stor afstand, mindre afstand og kort afstand. De er i det store og hele blevet erstattet med varifokale linser.
En optiker vil være i stand til at teste dit syn og om nødvendigt foreskrive briller samt udføre en rutinemæssig undersøgelse af dine øjne, som beskrevet tidligere. Din praktiserende læge vil også kunne udføre en almindelig test af dine øjne, din synsfunktion og dine øjenbevægelser, hvis der er mistanke om en øjensygdom. Når der er mistanke om en øjensygdom, eller hvis den er blevet konstateret, vil du få en henvisning til konsultation hos en øjenlæge. På mange af øjenafdelingerne i Danmark arbejder der nu specialister, der, udover den almindelige ekspertise mht. øjenlidelser og behandlinger, også har speciel interesse i særlige dele af oftalmologi en, som f.eks. uregelmæssigheder i øjets bevægelser, grøn stær, nethindelidelser mv.
Brydningsfejl
Langsynethed (hypermetropia)
Hvis du er langsynet, kan det være svært at se på ting, der er tæt på; det kan give hovedpine og sløret syn. Ved langsynethed formes billedet af et nært objekt bag ved din nethinde i stedet for på den. Det skyldes enten, at dit øjeæble er for kort eller indimellem, at din hornhinde ikke buer nok. Hovedparten af alle mennesker bliver født let langsynede men behøver ikke briller, fordi de er i stand til at fokusere på trods af deres langsynethed. Langsynetheden aftager gradvist igennem de første ti leveår. Personer, der er meget langsynede, vil have brug for briller fra barndommen, selvom styrken i brillerne kan aftage gennem teenage-årene og herefter finde et stabilt leje. Mennesker, der er langsynede som børn, har brug for læsebriller på et tidligere tidspunkt end normalt. Langsynethed kan korrigeres med briller eller kontaktlinser ved hjælp af en linse, der bryder (bøjer) lyset mere end normalt (en positiv konveks linse), så at fokuseringen sker nøjagtigt på nethinden.
Nærsynethed (myopi)
Hvis du er nærsynet, er der tale om den modsatte situation. Du kan nemt se objekter, der er tæt på, men at se på de fjerne objekter (f.eks. vejskilte) er mere besværligt. Ved nærsynethed bliver lyset fra et fjernt objekt fokuseret foran din nethinde. Det skyldes enten, at dit øjeæble er for langt eller, mere sjældent, at din hornhinde buer for meget. Nærsynethed udvikles sædvanligvis i barndommen (før 20-års alderen) og stabiliseres som oftest i voksenalderen. Det kan korrigeres med briller eller kontaktlinser ved hjælp af en konkav linse for at opnå fokusering helt præcist på nethinden.
Folk, der er nærsynede, har ofte ikke brug for læsebriller, når de kommer op i årene (i modsætning til resten af befolkningen), idet de oplever, at de kan læse blot ved at tage nærsynsbrillerne af. Nogle foretrækker dog at bruge bifokale eller varifokale linser, så de ikke behøver at tage brillerne af for at læse.
Lang- og nærsynethed.
Bygningsfejl (astigmatisme)
Hvis du har en bygningsfejl, kan din hornhinde være mere buet i den ene retning end den anden (mere have form som en rugbybold end en fodbold), eller din linse bryder måske lyset uregelmæssigt. Du vil måske opleve, at objekter er tågede eller, at du ikke kan fokusere på dem. Bygningsfejl er ofte arvelige og kan derfor være til stede fra fødslen, selvom de også kan udvikle sig fra et ar i hornhinden eller en operation (f.eks. af grå stær). Man kan få briller eller kontaktlinser, der retter op på disse fokuseringsfejl.
Laserkirurgi mod brydningsfejl
En detaljeret gennemgang af dette emne ligger uden for emnet i dette hæfte, men der har været en øget interesse i laserkirurgi for at rette op på en række af de eksisterende brydningsfejl. Relativt lette grader af nærsynethed (op til seks dioptrier) kan blive korrigeret præcist med laserbehandling, og de seneste fremskridt har også ført til succesfulde korrektioner af lette grader af langsynethed og bygningsfejl. Du skal dog huske på, at du er i stand til at korrigere alle disse former for brydningsfejl med briller eller kontaktlinser, og laserbehandling er en form for operation, der indebærer en lille risiko for at beskadige øjet. Det anbefales, at enhver, der overvejer at få foretaget en laserbehandling for at rette op på en brydningsfejl, søger råd hos en øjenlæge eller optiker før beslutningen tages. Information er tilgængelig hos Dansk Oftalmologisk Selskab, hvis adresse du kan finde bagest i dette hæfte.
Når man udfører en operation mod grå stær, kan man samtidig korrigere nærsynethed eller langsynethed ved indsættelse af et skræddersyet linseimplantat i øjet. Det bør diskuteres med øjenlægen før operationen mod grå stær.
Alderen og dine øjne
Efterhånden som du bliver ældre, kan linserne i dine øjne miste noget af deres fleksibilitet, og du vil måske opleve, at det bliver sværere at fokusere på nære objekter. Mange mennesker opdager, at deres nære syn bliver forringet fra omkring 40-års alderen. Dette kaldes "gammelsyn" (presbyopi), og det er en naturlig del af ældningsprocessen. Det er ikke en sygdom, og det kan ikke forebygges. Man kan dog nemt rette op på det med læsebriller.
Værd at huske
- Det er vigtigt at gå til regelmæssige øjenundersøgelser for at få checket synet. Det er også vigtigt at få undersøgt, om der er opstået andre helbredsmæssige problemer, som f.eks. forhøjet blodtryk eller sukkersyge, der kan have indflydelse på synet.
- Når du er langsynet, er du ikke i stand til at se de ting klart, der befinder sig tæt på; hvis du er nærsynet, vil det modsatte være tilfældet.
- Når du bliver ældre, vil dine linser miste deres fleksibilitet og dermed føre til gammelsyn (presbyopi).
Læs mere i Øjensygdomme.
|
